Quantcast
Channel: Legetøj
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Anki Overdrive

$
0
0

Hvis du har det ligesom undertegnede, så hører racerbaner til i kategorien med det ultimative drengelegetøj. Der er bare noget over at køre ræs mod vennerne med mekaniske biler. Racerbanen er udviklet voldsomt gennem de sidste 20 år, men med Ankis bud tager legetøjet et kvantespring. Fra at være en besværlig samling plastikskinner, der var skrøbelige og tog tid at samle, har Anki trukket racerbanen ind i mobilalderen — og det giver en hel masse nye muligheder, som undertegnede bare kunne drømme om som barn.

Fire biler der kører ræs på samme bane, på samme tid. Uden at være bundet at spor, men med mulighed for at overhale både uden- og indenom, skyde og lemlæste sine modstandere og udvikle bilerne med nye funktioner og våben.

Nemt at komme i gang med

I modsætning til den traditionelle plastikracerbane er Anki Overdrive utrolig nem at samle og komme i gang med. Alle banestykkerne er lavet af pap og kan klikkes sammen ved hjælp af magneter. Her er ingen strømførende skinner, der skal sættes sammen med fare for at bryde forbindelsen. Der er heller ikke nogen kabler, der skal trækkes. Når banen er samlet, placeres bilerne på vejen, app’en åbnes og — vupti — du er klar til ræs.

Startpakken, som er anmeldt her, leveres med fire lige banestykker og seks 90-graders kurver. Det giver mulighed for at lave mindst otte forskellige baner — Anki beskriver dem alle i manualen — fra simple ellipser over ottetaller til en mere udfordrende bane med bro.

Der er ikke strøm i banestykkerne, al magien sker i selve bilerne. Der følger to biler med startpakken og ekstra varianter kan købes for knapt 600 kroner stykket. Ja, det er dyrt. Der er fire spor på banen, så du kan køre ræs mod tre venner. Bilerne kræver ti minutters opladning i den medfølgende oplader og giver derefter omkring 20 minutters kørsel.

Våben giver helt nye perspektiver

Ligesom på traditionelle racerbaner holdes bilerne fast på banen, så du kun skal styre hastigheden og veksle mellem sporene. En infrarød sensor i bilen scanner konstant markeringer på banestykkerne, så bilen ved, hvor den er. Det betyder ikke, at du ikke kan ryge af banen — tværtimod skal der stadig tænkes på farten i svingene, ligesom de andre biler kan “skyde” dig, så du mister kontrollen. Den er bestemt ikke nemmere at styre, end en traditionel racerbil. Til gengæld er der så mange flere muligheder for ballade.

Anki Overdrive

Der er naturligvis ikke fysiske våben på bilerne. Der er små farvede lys, der viser om du skyder eller bliver ramt. Selve bilen er bare en skal. Al udvikling af våben og biler foregår i app’en og binder sig op mod din konto. Så hvis din ven kører med din bil på sin egen konto, følger de forbedringer, han selv har samlet med. På samme måde “husker” den altså de forbedringer, du har lavet på dine forskellige biler gennem tiderne.

En fordel ved, at racerbanen er app-styret er i øvrigt, at du sagtens kan spille uden at invitere venner hjem. App’en indeholder nemlig en single-player kampagne, der starter som en tutorial, men samtidig giver mulighed for at samle ekstraudstyr.

En pebret fornøjelse

Som det nok kan fornemmes, har denne anmelder haft mægtig sjov ud af Anki Overdrive i testperioden. Men ligesom en traditionel racerbane har Anki Overdrive også en naturlig fjende i hjemmet: Støv og hår. De infrarøde sensorer blændes let af nullermænd og det giver absurde resultater; biler der kører af banen, vender om og kører modsat og så videre. Lad banen ligge et par dage, hvis du mangler et element af uforudsigelighed. Mere regelrette kørere kan klare problemet med en tør klud.

Nej, det største problem med Anki Overdrive er i virkeligheden prisen. Den er lige i overkanten. I særdeleshed, hvis man senere vil udvide med hop, ekstra biler og banestykker, hvor priserne altså starter ved 3-400 kroner. Det kan hurtigt blive en dyr hobby, men så ER det altså også sjovere end plastikmodellen fra Scalectrix.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine